Jordbærsæsonen er slut

Jordbærsæsonen er slut. Og vores bod er lukket. Tak til alle kunder der har lagt vejen forbi. Vi håber i har nydt både jordbær og kartofler. Og tak til vores 3 jordbærplukkere; Julietta, Martha og Alex for godt arbejde.


Det har været et dårligt år for jordbærrene. En alt for våd vinter, sultne rådyr der gik på rov i jordbærmarken, og nogle jordbæravlere med knap så meget motivation som for 20 år siden. Så vi er nok ved at være færdige med at dyrke frilandsjordbær. Der bliver dog jordbær til næste år også, da vi har plantet nye jordbær i år. Hvis nogle vil tage handsken op hjælper vi gerne med indspark og maskiner.


God sommer til alle.