Velkommen
Jonsholm er en gammel slægtsgård, smukt beliggende med jord ned til Storstrømmen. Her har boet mennesker siden stenalderen, og de har højst sandsynligt også nydt området med vand, skov og bløde bakker.
Vi overtog ejendommen i 2000 med et ønske om at bruge jorden. Men ejendommen er for lille til at kunne leve af tradiotionelt landbrug.
Derfor startede vi i 2004 med at dyrke jordbær. Primært beregnet for selvpluk i lokalområdet. Vi dyrker velsmagende og søde jordbær som man sjældent finder i butikkerne. Nu har vi ikke længere selvpluk, men tilbyder plukkede bær fra vores jordbærbod på Bakkebøllevej.
Foruden jordbær kan vi også tilbyde nyopgravede kartofler.
Vi har gjort mange erfaringer undervejs, og du kan læse om mange af dem her på siden. Og selv om vi ikke kan leve af vores jordbærproduktion har vi ikke fortrudt det.
Det kan være surt og hårdt, men i sæsonen er det herligt at møde de mange glade mennesker de kommer for at plukke hos os.
Nu her i 2024 må vi erkende at det at dyrke jordbær er ved at være for hårdt. Det er sikkert sidste gang vi har plantet nye jordbær, og selvpluk er også ved at være slut.
Du er selvfølgelig altid velkomment til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.